25. februar 2012

Kursus i bedøvelse af hund og kat

Pia deltog i endnu et kursus med fokus på bedøvelse af vores kæledyr. Dagens program var gennemgang af den perfekte bedøvelse, - hvordan sammensættes bedøvelsesmidlerne bedst muligt for den enkelte patient.

Lektor og Ph.d. dyrlæge Helle Harding fra KU Sund formidlede på glimrende vis den nyeste viden om såvel bedøvelse som smertebehandling, - som hænger uløseligt sammen. Forenklet, jo bedre smertebehandling, jo lettere bedøvelse.

Vores mål er at sikre patienten smertefrihed i en bedøvelse som ikke er dybere eller længerevarende end højst nødvendig.

Et nyt tiltag efter dette kursus er at vi nu på Bistrup Dyreklinik fører journal over bedøvelsen. Således kan vi efterfølgende vurdere den enkelt patients bedøvelse – og opvågning. Erfaringen kan bruges til optimere protokollen for næste bedøvelse af den pågældende patient, - eller for at opdage generelle tendenser med bestemte lægemidler.  

02. marts 2012

Kursus i overvågning under bedøvelse

Den 2. og 3. marts 2012 deltog Sandra sammen med en gruppe af smådyrspraktiserende dyrlæger og veterinærsygeplejersker i et kursus rettet mod overvågning (monitorering) af den bedøvede patient.

Kurset foregik i Haderslev og under kyndig vejledning af dyrlæge Carsten Grøndahl, som mange kender fra Københavns Zoo, fik deltagerne undervisning i bedøvelsens kunst. Kurset var delvist praktisk anlagt, således fik kursisterne lov til selv at bedøve grise og følge reaktionerne ved forskellige påvirkninger af lægemidler.

Overvågning af en bedøvet patient omfatter i dag målinger af en række parametre, eks. blodets iltindhold, blodtryk, m.fl. Tal som giver os viden om patientens kredsløb og smertepåvirkning.

Formålet med kurset var til dels at træne kursisterne i at håndtere de komplikationer, som pludseligt kan opstå under en bedøvelse.

Ingen tvivl om at det mål blev nået, Sandra er blevet stærkere i overvågningens kunst.

01. november 2011

KU life aftenkursus

Tirsdag den 1. november afholdt KU life igen et ”Fyraftensmøde” for praktiserende dyrlæger, hvor Pia deltog.  Aftenens emne var diagnosticering af Cushing, - hyperadrenocorticisme (kroppen danner for meget binyrebarkhormon). Specialdyrlæge  i Intern Medicin, Lisbeth Rem Jessen, gennemgik klart og præcis relevante tests til afkræftelse/bekræftelse af sygdommen, som primært optræder hos hunde over 5 år.   

29. oktober 2011

Sundhedsseminar i Cavalier King Charles Spaniel Klubben

Lørdag d. 29. oktober deltog Pia i et seminar arrangeret af CKSP klubben. Det var et meget spændende program. 3 foredragsholdere, dyrlæge Clare Rusbridge fra Wimbledon, dyrlæge Helle Potrowsky fra DKK og dyrlæge Lisbeth Højer Olsen fra KU life  førte os professionelt igennem komplicerede sygdomme hos Cavalierne. Racen er desværre blevet ramt af  nogle alvorlige arvelige sygsomme, - det gælder Syringomyeli,  Curly Coated Syndrome og Episodic Falling Syndrome. Det var et ualmindeligt godt arrangement!

25. oktober 2011

Kursus i hjertesygdomme.

Den 25. oktober var Pia til et aftenforedrag omhandlende diagnosticering og medicinering af hjertelidelser hos hund. Aftenens emne var spørgsmålene , - hvordan finder vi de behandlingskrævende hjertesyge hunde, -i hvornår skal vi starte medicinering op, og - hvordan hjælper vi bedst muligt vores hjertesvækkede patienter. Foredragsholder var dyrlæge Ulrik Westrup, som har mange års erfaring i diagnosticering af hjertelidelser. Udover arbejdet  på KU life med billeddiagnostik, servicerer han dyreklinikker med sin mobile scanner, hvilket også Bistrup Dyreklinik benytter sig af.  Det var en god aften, Ulrik Westrup er en god foredragsholder, meget engageret og med en god, praktisk tilgang til patienterne.

04. okt 2011

Kursus i CO2 og blodtryksmåling

Tirsdag d. 4.oktober 2011 var Pia og Sandra til foredrag på KU Life – Hospital for Mindre Husdyr. Foredragsholder var Tina Friis de Sousa Johansen, en meget dygtig narkosesygeplejerske.  Vi har idag på  klinikken et avanceret overvågningsudstyr, så for at optimere vores viden omkring dette, deltog vi i et aftenkursus i Co2  og blodtryksmåling under narkose. Det var en rigtig god og udbytterig aften, hvor vi kom hjem bedre rustet til at aflæse de forskellig parametre på vores overvågningsudstyr.

Kursus i tandbehandling

06SEP har Pia og Margrethe været på (et mindre) kursus om tænder og tandbehandlinger hos kaniner og gnavere på Landbohøjskolen (KU Life). Her er vi blevet opdateret på hvor vigtigt det er med velpassede tænder, og hvor ofte tænderne spiller en rolle i et sygdomsforløb. Dette skyldes at tænderne hos disse arter vokser kontinuerligt og derfor er stærkt afhængige af det rette slid. Sker dette ikke kan der ses symptomer både direkte fra mundhulen, men også fx fra øjne eller der kan ses diarré. Derfor skal du ikke undre dig, hvis du kommer med et øjenproblem og vi så pludselig er meget intresserede i patientens tænder. Det har sin helt naturlige foklaring.
Vi ser frem til at hjælpe dig og dine dyr i klinikken!

Verdenskongres i kattesygdomme

I juni deltog  Pia i verdenskongressen i Wien sammen med et hold af specielt katteinteresserede dyrlæger. Hovedtemaet i år var øjensygdomme og  luftvejslidelser hos katte. Kongressen strakte sig over 4 dage, hvor den første dags program primært var opdatering af forskellige velkendte sygdomme hos kat. Ex. forhøjet stofskifte (hyperthyreoidisme) var et af de meget relevante og interessante emner.

De internationale foredragsholderne var sjældent dygtige, så indtrykket af kongressen blev supergodt!  

29. og 30. okt 2011

Kursus i hjertelidelser hos hund og kat

Torsdag og fredag d. 29. og 30. september 2011 deltog Pia i Fagdyrlægeforeningens efterårsmøde i Vejle. Emnet var Hjertelidelser hos Hund og Kat, - hvordan diagnosticerer vi hjertesygdom og ikke mindst, -hvordan behandler vi patienterne bedst. Vores foredragsholder, Dr. Luca Farrisini var yderst kompetent og spændende, lidt kontroversiel i forhold til anbefaling af medicinering af patienterne. Sammenfattende fik vi bekræftet vores medicinske behandling, nye studier har vist at levetid/livskvalitet trods hjertelidelse forlænges med visse typer af hjertemedicin.

Mødet var tillige Fagdyrlægeforeningens generalforsamling, - hvor Pia blev valgt ind i bestyrelsen for de næste 3 år.

Yderligere information